Spring til indhold
Regnkort
  • Sådan virker det
  • Vi måler os selv
  • Regnkort Plus
  • Support
Hent appen

Support

Senest opdateret 5. oktober 2026. Read in English

Skriv til os

Er der noget, der driller, eller har du en idé? Send en mail, så hjælper vi.

mikkel@bechsolutions.dk

Skal du melde en fejl, så skriv gerne:

  • hvilken telefon du har, og hvilken version af iOS eller Android den kører,
  • hvilken version af Regnkort du bruger,
  • hvilket sted og hvilket tidspunkt det drejer sig om,
  • og vedhæft gerne et skærmbillede.

Vi svarer som regel inden for et par hverdage.

Brug af appen

Hvad viser tidslinjen?

Tidslinjen går fra en time tilbage til 90 minutter frem i trin på 5 minutter. Så kan du se, hvor regnen har været, og hvor den er på vej hen.

Under kortet står, hvad billedet bygger på: »Målt · DMI-radar« for den seneste time, »Fremskrevet · DMI-radar« for cirka den næste halve time og ellers den model, du har valgt.

Er det radar?

Ja, den første time. Kortet viser DMI's radar, der måler regnen hvert 5. minut med 500 meters opløsning. Den seneste time er målt. Cirka en halv time frem flytter vi radarbilledet videre i den retning, regnen bevæger sig. Derefter glider kortet over i den vejrmodel, du har valgt, og fra +60 minutter og frem til +90 er det modellen alene.

Radaren dækker Danmark og farvandene omkring. Er du længere væk, viser modellerne hele tidslinjen. Både fremskrivninger og prognoser er skøn og kan ramme lidt ved siden af i både tid og sted.

Brug ikke appen, når meget står på spil. Officielle vejrvarsler finder du hos DMI på dmi.dk.

Hvad betyder »Opdateret for 4 min siden«?

Appen viser altid, hvor gamle regndataene er. Er de mere end 30 minutter gamle, skifter teksten til en tydelig advarsel, fx »Gamle data · 47 min«. Det sker typisk, hvis telefonen har mistet forbindelsen.

Hvad betyder »modellerne er enige«?

Appen siger med ord, hvor sikkert svaret er: »set på DMI-radaren«, når regnen allerede er målt, og med Blend »modellerne er enige«, »modellerne er delvist enige« eller »usikkert, modellerne er uenige«. Ordene bygger på Blends enighedsscore.

Hvor præcist er det?

Vi tjekker løbende vores egne prognoser mod det, DMI's radar faktisk målte, og viser tallene på forsiden under »Vi måler os selv«.

Kortet viser regn, hvor det er tørt (eller omvendt)

Modellerne er ikke altid enige. Tryk på kildeknappen øverst til venstre på kortet, og prøv en anden kilde. DMI, MET Norway og ECMWF er gratis. Med Regnkort Plus får du også Blend, der vægter flere vejrmodeller sammen og viser, hvor enige de er.

Prikken, der viser, hvor jeg er, mangler

Appen skal have lov til at bruge din placering, mens du bruger den.

iPhone: Åbn Indstillinger > Regnkort > Lokalitet, og vælg »Mens du bruger appen«.

Android: Åbn Indstillinger > Apps > Regnkort > Tilladelser > Placering, og vælg at tillade adgang, mens appen er i brug. Navnene kan variere lidt fra telefon til telefon.

Gå så tilbage til appen, og tryk på knappen med pilen øverst til højre på kortet. Appen læser din placering, når du trykker på den knap, og når du åbner appen, hvis du har et regnvarsel for din placering. Aldrig i baggrunden.

Du kan sagtens bruge kortet og søgningen uden at give adgang til din placering.

Hvor virker appen?

Regnkort er bygget til Danmark og Norden. DMI's radar dækker Danmark og farvandene omkring, og vejrmodellerne bag er nordeuropæiske. Det er her, prognoserne er bedst.

Regnvarsler

Hvordan får jeg et regnvarsel?

Alle får ét gratis varsel. Det kan gælde din placering, som appen opdaterer, hver gang du åbner den, eller ét sted, du vælger, fx hjemme. Du vælger, om du vil have besked 10, 15 eller 30 minutter før regnen. Vi varsler aldrig, når det allerede regner.

For at få varsler skal Regnkort have lov til at sende notifikationer på din telefon.

Hvad kan varsler med Plus?
  • varsler for alle dine gemte steder,
  • besked, når regnen stopper,
  • kun varsler, når prognosen er sikker,
  • stille timer, hvor du ikke bliver forstyrret,
  • Blend som kilde til varslet,
  • faste tjek, fx »Hverdage kl. 16:15: bliver turen hjem tør?«. Du får et svar hver gang, også når svaret er ja.
Hvordan slår jeg varsler fra?

Slå varslet fra i appen. Har du ingen varsler tilbage, sletter vi den nøgle, vi bruger til at sende notifikationer til din telefon. Varslets sted slettes sammen med varslet.

Vil du bare have ro et stykke tid, kan du slå notifikationer fra i telefonens indstillinger. iPhone: Indstillinger > Notifikationer > Regnkort. Android: Indstillinger > Apps > Regnkort > Notifikationer.

Jeg fik ikke et varsel

Tjek først, at notifikationer for Regnkort er slået til i telefonens indstillinger. Husk også, at vi ikke varsler, når det allerede regner, og at et varsel for din placering bruger den placering, appen fik, sidst du åbnede den.

Et varsel bygger på en prognose og kan tage fejl. Det er ikke et officielt vejrvarsel. Dem finder du hos DMI på dmi.dk.

Regnkort Plus

Hvad får jeg med Regnkort Plus?

I dag giver Plus dig:

  • Blend, hvor flere vejrmodeller vægtes sammen, og hvor appen siger i ord, hvor enige de er,
  • en visning af, hvor meget de enkelte kilder afviger fra hinanden,
  • gemte steder under fanen »Spots«, hvor du kan se de næste 90 minutter for hvert sted. Du kan gemme op til 100,
  • varsler for alle dine steder, smarte varsler og faste tjek,
  • regn på cykelruten: vælg A og B, og se regnen på turen, hvis du kører nu, om 10 eller om 20 minutter, og det bedste tørre vindue de næste 2 timer. Turen regnes som den lige linje mellem de to steder i cykeltempo, ikke som en rutevejledning.

Radaren, kortet, de gratis kilder og ét regnvarsel forbliver gratis.

Hvordan køber jeg Plus?

Gå til fanen »Plus« i appen, og tryk på »Hent Regnkort Plus«. Du ser prisen, før du køber, og betaler gennem App Store eller Google Play. Abonnementet fornyes automatisk, til du opsiger det.

Jeg har fået ny telefon. Hvordan får jeg Plus tilbage?

Installer Regnkort, gå til fanen »Plus«, og tryk på »Gendan køb«. Du skal være logget ind med det samme Apple-id eller den samme Google-konto, som du købte med.

Hvordan opsiger jeg abonnementet?

På iPhone skal du opsige senest 24 timer før perioden slutter, og på Android før fornyelsesdatoen. Ellers fornyes abonnementet. Du beholder Plus resten af den periode, du har betalt for.

iPhone: Åbn Indstillinger > [dit navn] > Abonnementer > Regnkort, og tryk på »Annuller abonnement«.

Android: Åbn Play Butik, tryk på dit profilbillede, og vælg Betalinger og abonnementer > Abonnementer > Regnkort > Opsig abonnement.

Du kan også trykke på »Administrer abonnement« på fanen »Plus« i appen, når du har Plus.

Bemærk: Abonnementet bliver ikke opsagt, fordi du sletter appen eller dine data.

Kan jeg få pengene tilbage?

Som forbruger i EU kan du fortryde købet inden for 14 dage.

  • iPhone: Det er Apple, der håndterer refusion. Søg på reportaproblem.apple.com.
  • Android: Køb i Google Play sælger vi selv. Fortryd i din ordrehistorik i Play Butik, eller skriv til os, at du fortryder, med ordre-ID'et fra kvitteringen (det starter med »GPA.«). Så refunderer vi hele beløbet senest 14 dage efter, at vi har fået din besked.

Virker Plus ikke som beskrevet, så skriv til os, så finder vi en løsning.

Kommer der widgets?

Widgets og Live Activity er på vej, men findes ikke endnu. Regnvarsler findes allerede, se »Regnvarsler« ovenfor.

Dine data

Skal jeg oprette en konto?

Nej. Der er intet login, ingen reklamer og ingen sporing. Appen opretter selv et tilfældigt ID, så den kan tale med vores server, og så dit Plus-abonnement hænger sammen med din installation.

Hvordan sletter jeg mine data?

Gå til fanen »Plus« i appen, rul helt ned, og tryk på »Slet mine data«. Når du har bekræftet, sletter vi med det samme din registrering, dine gemte steder, dine varsler og din Plus-status på vores server, og vi beder RevenueCat om at slette dine købsoplysninger. Appen starter derefter forfra som en ny installation.

Sletter du bare appen, forsvinder det meste på telefonen, men en iPhone kan beholde appens ID. Det, der er tilbage på vores server, hører til et tilfældigt ID og ikke til dit navn, og vi sletter det, når appen ikke har været i kontakt med os i 12 måneder. Brug derfor »Slet mine data«, før du sletter appen, hvis du vil være sikker på, at alt er væk.

Har du allerede slettet appen, eller vil du have indsigt i dine oplysninger eller have dem udleveret, så skriv til mikkel@bechsolutions.dk. Har du Plus, så send ordre-ID'et fra kvitteringen fra Apple eller Google. Vi svarer senest en måned efter, at vi har fået din mail.

Husk, at dit abonnement ikke stopper, fordi du sletter dine data. Det opsiger du i App Store eller Google Play.

Læs mere i vores privatlivspolitik og vilkår for brug.

Regnkort

Regn, du kan stole på: live radar, ærlig sikkerhed og varsler, der rammer. Ingen reklamer, ingen sporing, data i EU.

  • Support
  • Privatlivspolitik
  • Vilkår
  • English

© 2026 Bech.Solutions ApS · Borthigsgade 10, 1. th., 2100 København Ø · CVR 45143473. Skriv til os på mikkel@bechsolutions.dk.